fbpx
Loading...
Inden ankomst2021-07-18T20:32:09+02:00

FAMILIELEJR 26. – 31. juli 2021 på Ålborg Efterskole

Kære lejrdeltager

Tak for jeres tilmelding til Familier På Vejs Familielejr i uge 30

Nu nærmer tiden sig, og vi glæder os meget til ugen og er i stor forventning til undervisningen, samværet med jer, og til hvad Gud vil gøre i os alle.

Undervisningen på årets lejr byder på mange spændende emner, som vil kunne danne grundlag for videre arbejde i grupperne og i familierne.

Årsmøde: Familier På Vej afholder som sædvanligt årsmøde torsdag den 29. juli kl. 15.00 i mødesalen på Ålborg Efterskole. På årsmødet orienterer bestyrelsen om foreningens arbejde og økonomi, og der bliver mulighed for at drøfte ideer til det fortsatte arbejde. Der er desuden valg til bestyrelsen.

Praktiske oplysninger:

I, der skal bo inde på skolen, skal selv medbringe dyner, puder og sengelinned til alle. Der er værelser med forskellige kombinationer af enkelt- og køjesenge, samt mulighed for ekstra madrasser. Værelserne bliver tildelt på forhånd og vi forsøger at opfylde de specielle behov der måtte være.

Medbring bibel / Ny Testamente, notesblok m.m.

Sørg for at have fodtøj med til at kunne være ude.. også hvis det regner.

Rygning er kun tilladt udenfor på anviste steder.

Der er ikke arrangeret børnepasning for de 0-3 årige under møderne.

Hvis du spiller på et musikinstrument, så tag det med til brug i grupperne eller hvis du har lyst til at optræde til lejrens festaften (fredag).

Specielt ang. COVID-19:
Pga. COVID-19 situationen, opfordrer vi på det kraftigste til at man møder op på lejren med en frisk negativ test. Har du symptomer på smitte eller er du nærkontakt eller på anden måde pålagt isolation, må du ikke møde op på lejren. Er du i tvivl, så kontakt Jens Skov på 23254077.
Vi vil gerne gøre hvad vi kan for at sikre at vi kan komme igennem ugen, uden at sende deltagere hjem med sygdom. Skulle du få mistanke om symptomer eller blive udpeget som nær kontakt i løbet af ugen, skal du isolere dig på sig værelse og tage kontakt på ovenstående nummer med det samme.
Vi hjælper hinanden med at tage de nødvendige forbehold og tager hensyn til hinanden.

Tidspunkt:          Indkvartering og betaling (for jer der undtagelsesvis ikke allerede har betalt) er mandag d. 26.juli fra kl. 14.00 til 15.00.

Lejren slutter lørdag d. 31. juli efter morgenmad og oprydning/rengøring, ca. kl. 10.00.

Post:                    Der er ingen mulighed for at modtage post på lejren.

Sted:                  Ålborg Efterskole

Vi ser frem til at møde jer på lejren.

Kærlig hilsen

Lejrudvalget

Go to Top