På familielejr er det sjovt at være barn, og der er både tid og plads til at være det!
Når vi er mange familier samlet, så er der også mange børn, og det er dejligt. Det giver liv og masser af sjov. Vi vil gerne, at børnene ikke bare skal parkeres, når vi andre sidder til undervisning. Derfor tilbyder vi børnegrupper med engagerede medarbejdere til de forskellige aldergruppe. De mindste inddeles i børnegruppen 3-8 år (opdeles efter behov) og juniorerne som er fra 9 til 12 år.
Der er også en gruppe for teenagere og unge (13+ år). Gruppen opdeles så der er målrettet undervisning for yngre teenagere og de ældre(unge voksne)
Gruppernes sammensætning kan ændres alt efter hvor mange der er tilmeldt lejren. Yngre medarbejdere vil ofte gå ind i gruppen af unge voksne, når de ikke selv er aktive med børnegrupperne.
Børnegrupperne er fast samlet om formiddagen men der er undervisning og grupper for de voksne. De laver dog ofte også aktiviteter på andre tidspukter da børne jo finder sammen og har lyst til at fortsætte legen.
Vi har desuden adgang til skolens idrætshal gennem hele ugen, og det er noget vi gør flittigt brug af. Medbring gerne ketcher etc.
For teenagere er der desuden et aftenprogram under møderne for de voksne. Hvis vejret er til det foregår det udendørs.