Jeg og mine 2 piger deltog for første gang på Familielejr i 2016. Inden vi kom, kendte vi ingen på lejren og vidste ikke hvad der ventede os. Allerede ved første aftenmøde hørte vi om hvilke undere der skete på lejeren, jeg tænkte at det nok kun var for dem der kunne deres Bibel både forfra og bagfra og ventede mig derfor ikke noget særligt af ugen.

Et par dage inde i ugen blev der, i min gruppe, bedt for mig. En deltager i gruppen fik et billede, som hun fortalte mig om. Først tænkte jeg ikke mere over det, men i løbet af året viste det sig at få stor betydning. Så første år på lejren gav os gode venner og en stærk besked fra vor himmelske fader.

Vi tog på lejr igen i 2017. Første aften hørte vi igen om alle de undere der kan ske på lejren, denne gang tænkte jeg; ja, men jeg fik mit under sidste år.

I år var underviserene Brian og Chris Clarke fra England. Den ene aften var temaet tilgivelse. Jeg gik hele dagen og tænkte, at det gad jeg ikke høre. Men jeg vidste at jeg burde høre det, da jeg havde noget at tilgive. Men jeg var ikke klar til at tilgive og tænkte at jeg nok selv skulle bestemme hvornår jeg var klar.

Da tiden for undervisningen kom, gik jeg alligevel med, dog fast besluttet på ikke at tilgive.
3 rækker foran mig sidder der en ung fyr, ved navn David der lige er blevet 18. Jeg har snakket med ham i løbet af året på Facebook, da han er min datters ven og han betyder meget for mine piger og jeg.

Gennem hele undervisningen foregår der en indre kamp i mig, skal jeg tilgive eller ej? Jeg ved at jeg burde, men jeg er ikke klar. Chris og Brian slutter af med at sige at har man noget at tilgive, skal man skrive det på en seddel som senere bliver brændt.
Jeg kæmper stadig med mig selv.

Pludselig rejser David sig op, går direkte hen til mig, giver mig et stort knus og siger: “Har du det godt?”
Lige der breder der sig en varme i mig, jeg mærker at blive fri for mine lænker og jeg TILGIVER. Var det en tilfældighed at David kom til mig?? Nej det var det ikke. Det var vor Far i himmelen der brugte David til sit værk.

Lige der mærkede jeg vor Fars kærlighed og jeg blev fri.
Det ønsker jeg også at du og alle andre skal opleve.
På Familielejr behøver man ikke være skriftklog, gammel i gårde på lejren eller andet for at mærke Guds varme.
Så tøv ikke med at komme og opleve hvad der kan ske for dig, udover de fantastiske venner man får.