Foreningen arbejder med undervisning og rådgivning og arrangerer kurser, weekend- og sommerlejre.

  • Kender du nogen, der har eller har haft problemer i deres ægteskab eller parforhold?
  • Har du hørt om nogen, der er blevet skilt?
  •  Har du hørt om børn, der er vokset op uden far eller mor?
  • Eller om unge, der ikke rigtig trives og har problemer med sig selv?
  • Ja, vi kunne blive ved længe endnu.

Dette er noget af det, som FAMILIER PÅ VEJ arbejder med.

Os, der har bil, ved hvor nødvendigt det er at pleje bilen – at få foretaget service, når bilen har kørt 10.000 km – og få tanket, når benzinmåleren er ved at nå nulpunktet. Hvis den røde lampe med oliekanden lyser, så ved vi, at det er galt med olien på motoren. Vi kan godt sammenligne disse forhold med vores indbyrdes forhold i ægteskabet og for den sags skyld også i venskaber. Men der er bare den forskel, at vi ikke altid tager os af de forskellige signaler, vi sender til hinanden.

Måske er følelsestanken ved at være tom. Vi har måske glemt at møde hinandens behov, og de røde advarselslamper er tændt. Eller vi har haft et skænderi med vores ægtefælle. Men vi gør ikke rigtigt noget ved det. Tiden går, og hverdagen går videre. Problemerne samler sig til sidst sammen, og vi får en krise i parforholdet med deraf følgende problemer for eventuelle børn i familien.
Det er forhold som disse, vi gerne vil være med til at forebygge og udbedre.
Det gør vi gennem undervisning, rådgivning m.m.

Familiearbejdets mål

Familier På Vej arbejder for at familier får opbygget sunde relationer mellem mand og kvinde samt omsorgsfulde relationer til børnene. Vi ønsker at medvirke til at opbygge stærke og velfungerende familier som trives og har overskud til at tjene i menighederne og i samfundet.

Vi tror på at sundhed i relationer, familie og parforhold starter med det enkelte individ. Med os selv, vores forhold til Gud, vores medmennesker og os selv.  Derfor handler det ikke kun om hvordan vi er sammen, men hvem vi er og hvad vi bringer ind i ligningen.

Vi mener også at sundhed er mere end god kommunikation. Det handler også om hvordan vi passer på os selv og hinanden. Hvordan vi bruger vores tid, vores krop, mad osv.

Vi ønsker at se mennesker leve et ægte levet liv og ikke et liv hvor virkeligheden er noget vi flyger fra.